Bonus

Lørdagens EM Bonus med “Danish Dynamite”…

Så nåede Danmark også til 1/8 finalerne, trods den noget ubehagelige start på denne EM slutrunde. Men en kæmpe indsats fra trænerstabens side, har fået både humøret, fokus og lysten tilbage til fodbolden. Når man så også kan høste frugterne efter 2 solide indsatser mod hhv. Belgien og Rusland – så er det en følelse af optur, der først stopper når den fede dame har sunget det sidste vers.

Wales – Danmark = 2 = Odds 1,85
Spillet hvor du IKKE skal bruge NemID…

Wales har flere top professionelle profiler i bl.a Gareth Bale. Men set over en bred kam, har Wales på papiret et mindre godt mandskab end Danmarks ditto. Men når det er små nationer, som begge landshold tilhører, så kæmpes der noget mere – for det er ligesom om de føler at de intet kan tabe. Wales ligner på nogle områder det danske mandskab og har evnen til at omstille sig gennem kampen i forhold til modstanderne. Dog ikke i lige så udpræget grad som det danske mandskab kan – men de har spillet på 3-4 forskellige måder indtil nu, ved dette EM.

Wales fik 1-1 mod et noget nervøst spillende schweizisk mandskab. Det var vel det rigtige resultat set over hele kampen. Schweiz var bedst, men fik ikke lukket kampen mens chancerne var der. Schweiz tillod sig endda at brænde et straffespark i kampen døende minutter – hvilket var Wales held. I dag kan de dog ikke forvente noget held sendt fra Danmarks retning, Der kan selvfølgelig opstå fejl, men Danmark virker til at have minimeret disse og har fået mere fart i spillet. Vi tror at waliserne kommer til at løbe rigtigt meget i den kamp og det bliver efter Danmark, der vil have bolden mest. Vi tror at det bliver Gareth Bale’s sidste kamp ved dette EM.

*

Danmark er kommet rigtigt godt i gang og har rigtig mange strenge at spille på. Både de gamle og rutinerede, samt de nye unge fremadstormende spillere har i den grad vist sammenold og rigtig godt fodbold. Selvfølgelig var det ærgerligt at det ikke holdt hele vejen mod Belgien – men vi så kimen til noget stort allerede i det opgør. I det efterfølgende mod russerne virkede det som om at det danske landshold lige havde løftet sig et niveau op og diskede op med rigtigt mange gode momenter.

Russerne var gode til at ødelægge spillet og lavede mange frispark, men de virkede også ofte rundtossede af, at løbe efter danskerne hurtige og flotte short-passing spil. Når det bliver udført på den måde som danskerne gjorde det, så er det både flot og fedt at se på. Vi er slet ikke i tvivl om, at de fortsætter med den type spil, som vil gøre ondt på waliserne.

Der er ikke mange hold der kan sætte så mange hurtige afleveringer efter i hinanden, som danskerne gjorde mod Rusland. En udvikling vi virkelig glæder os til at følge på redaktionen. Det er også den type spil der giver gode resultater og oplevelser for både spillere og landet som helhed. Vi ror fuldt og fast på, at danskerne går videre og det sker indenfor de første 90 minutter. En sejr på 2-1 virker sandsynlig efter, at have været foran med 2-0 allerede ved halvleg. det er ikke kun ønsketænkning – det tror vi faktisk også på. vi ved godt at danskerne plejer at score mange mål de sidste 20 minutter – men i dag bliver det i første halvleg.

 

To Top