Asian Handicap

Herunder kan findes en beskrivelse af Asian Handicap, der beskriver de væsentligste overordnede detaljer om konceptet.

På Asian Handicap har man to spilmuligheder (“favoritten” eller “underhunden”) fremfor de sædvanlige tre (1, X eller 2). Ved at gøre brug af et handicap der tildeles det ene af holdene, forsøger bookmakeren at eliminere den styrkeforskel der er mellem favoritten og underhunden, så dysten bliver mere lige.

I en fodboldkamp vil det typisk være sådan, at jo større handicappet er (udtrykt i tal), des større sandsynlighed anser bookmakeren at der er for at favoritten scorer flere mål end modstanderen.

I et spil baseret på Asian Handicap, skal favoritten således score sig ud af det handicap der er sat på dem – helt præcis fratrækkes det satte handicap fra dystens endelige resultat. Handicappet for favoritten er udtrykt i minustal (-), mens handicap til fordel for underhunden vil være udtrykt med plus (+).

Der findes to former for Asian handicapspil; almindelig handicap og “split-balls”. I førstnævnte vil handicap på et hold være udtrykt i én værdi (f.eks. 0.5 eller 1 eller 1.5), mens man i split-ball ser at holdene får tildelt to handicaps (f.eks. 0,-0.5 eller +1.5,+2). Den største forskel ligger i at man i almindelige handicapspil kan vinde, tabe eller få indsatsen retur, mens man i split-balls kan vinde, tabe eller blot vinde/tabe halvdelen af indskuddet. Forklaring følger…

Almindelige Asian handicap-spil

Almindelige Asian handicap-spil er kendetegnet ved handicap-spil på enkelte handicap-værdier (f.eks. 0.5).

Eksempel 1
Brøndby -0.5
Køge +0.5

Handicappet sættes på Brøndby til -0.5 hvilket betyder at Brøndby i princippet er bagud med 0,5 mål i det pågældende spil.

Ender kampen 1-1 (uafgjort), betyder det at Køge vinder dysten, da Brøndbys handicap jo skal trækkes fra kampens resultat, der rent teknisk så bliver 0.5 mål mod 1. Har man spillet på Brøndby i dette tilfælde, er spillet tabt, mens spil på Køge er vundet.

Ender kampen 2-1 til Brøndby (ét-målssejr), ville det i Asian Handicap sammenhæng betyde at spillets resultat var 1.5 mål mod 1, og alt spil på Brøndby ville i det tilfælde være lig gevinst. Spil på Køge ville være tabt.

Ender kampen med Køge-sejr, er alt spil på Brøndby tabt.

Eksempel 2
Roma 0
Lazio 0

Her sættes handicappet til 0 i begges favør, dvs. ingen af de to hold får noget handicap, hvilket indebærer muligheden for at spillet ikke kan afgøres i tilfælde af uafgjort. I Asian Handicap er der nemlig ikke mulighed for at spille på uafgjort.

Ender kampen 2-2 (uafgjort) annulleres spillet da hverken Roma eller Lazio vinder. I disse tilfælde tilbagebetales indskud på spillet, uanset om man har spillet på Lazio eller Roma.

Ender kampen med sejr til Roma, er spil på Roma vundet, mens spil på Lazio er tabt.

Split balls

Denne Asian Handicap spilform er noget mere avanceret end den almindelige, og dog…

I Split balls skal man egentlig blot forestille sig at man med sin indsats “køber” hele to forskellige spil, med hvert deres handicap. Som tidligere nævnt udtrykkes Split balls ved to handicap-værdier (f.eks. 0, 0.5), hvilket altså betyder at man med én indsats køber spil på begge handicap.

Eksempel 3
Brøndby 0, -0.5
Køge 0, +0.5

Ovenstående spilmulighed svarer faktisk til at man i et og samme spil får begge de handicaps som er illustreret i eksemplerne ovenfor. Når man skal udregne gevinsten skal man således “bare” kigge på begge de to spillede handicap og se om de hver især er opfyldte (dvs. “indhentet”). Vi spiller i eksemplet på Brøndby.

Ender kampen med 1-0 til Brøndby (ét-målssejr), har de altså indhentet både handicap 0 og handicap -0.5 og der scores derfor fuld gevinst på spillet. Alt spil på Køge er i denne sammenhæng tabt.

Ender kampen 1-1 (uafgjort), er handicap 0 ikke indhentet, og ligesom ved de almindelige handicapspil, betyder dette at indsatsen på dette handicap (dvs. halvdelen af indskuddet) ryger retur, da spillet ikke kan afgøres ved uafgjort. Handicappet på -0.5 er ved uafgjort ikke indhentet af Brøndby, og anden halvdel af indskuddet er således tabt.

Vinder Køge kampen, betyder dette – ikke overraskende – at hele indsatsen er tabt, da begge handicapspil i split balls-spillet er tabte.

Eksempel 4
Man Utd. -0.5, -1
Bolton +0.5, +1

Vi sætter alle vores indsatser på Man Utd.

Ender kampen 2-0 til Man Utd (to-måls-sejr) er begge handicap-spil rigtige og spillet er vundet for hele indsatsens vedkommende.

Ender kampen 1-0 til Man Utd (ét-måls-sejr) er det kun handicappet på -0.5 der er rigtigt, da spil på handicappet -1 annulleres jfr. tidligere beskrivelse, og halvdelen af indsatsen ryger retur. Den anden halvdel (på de -0.5) kaster således gevinst af sig.

Ender kampen uafgjort eller med Bolton-sejr, er hele indskuddet tabt.

To Top